-=MP=-

Karakter: 9.5/10

Som så mange gange før, sad jeg en dag og stenede til Youtube, og pludselig tonede dette band frem.
Overraskelsen var stor, for hvad fanden var nu det!, kunne det virkelig passe, at dette var et band fra 80’erne jeg ikke havde hørt om? (dem er der for resten stadig mange af).

Men nej disse herrer er fra Australien, og selvom forsangeren gerne vil ligne en blanding af Bret Michaels og Ted Poley, og resten af bandet, noget der kunne minde om en 1989 udgave af Journey, så er White Widdow forholdsvis nye på scenen.

Jeg fik hurtig skaffet albummet (Tak Olfert), og nu var det så spændende at høre, om videoen bare var en enlig svale eller om albummet var holdbart.

Få gange i forhold til hvad der bliver udgivet, så kan man sgu finde guld, og det er lige hvad White Widdow er.
Jøsses siger jeg bare, man tager en blanding af det første Bon Jovi, noget Danger Danger, og lidt af det gamle Icon, og vupti, så har man lavet en kanon skive, som så oven i købet er deres debut.

Her er tale om gammel vin på nye flasker, men det smager fortrinligt, og sjældent har jeg hørt så fed en debut i nyere tid. (det skulle da lige være Heat eller Reckless Love.)

Synes ikke at her skal anbefales enkelte sange, da samtlige numre er af høj kvalitet.

Så det er bare frem svævekortet igen, for her er tale om en af de bedste udgivelser i 2010.