-=MP=-

Karakter: 8/10

Man siger i København, at når jyderne bosætter sig i byen, så kom de ind med 4 toget, men nu er undertegnede fra den anden side af Danmark, nærmere betegnet Bornholm, så jeg kom i de sene 80'ere ind med 6.30 færgen.

En af grundene jeg flyttede til Hovedstaden, var jo at mulighederne var meget større,og her kunne man dyrke sin hobby / passion, nemlig Hard Rocken og Metal.

Jeg kan huske at en aften var der en ven der slæbte mig med ned på noget der hed Gun Club tror jeg.
Her spillede det nye ukendte band Sateria, og de skulle efter sigende være ret fede, og det var de.


De fyrede en FANTASTISK koncert af, i bedste Amerikansk Rock'n Roll Stil, og efter koncerten, mødte jeg bla sangeren Martie Peters, som fortalte at de var i gang med at lave et album.


Albummet blev lavet, men udkom aldrig før nu, altså ca 30 år senere, men hvad fanden, bedre sent end aldrig.

Her er tale om en af de glemte perler, for kvaliteten er ganske glimrende.

Sateria på dette tidspunkt vil jeg nok kalde for en dansk udgave af Pretty Boy Floyd, så højt hård, glam, og at det hele er en fest.

De bedste sange synes jeg er ”Heart Attack”, ”Rock'n Roll Nights” og ”Give It To Ya”, og NEJ ingen af sangene er en ballade, idet at jeg for en gangs skyld ikke synes de er noget specielt.

Her er det rent Pretty Boy Floyd Rock'n Roll.

Her er også 3 Live sange,men det synes jeg ikke er særlig godt, idet at det virker mere som om de er kommet med som fyld, men desværre er lyden ikke særlig god, så vi kunne sagtens have nøjes med studio sangene.

Et fedt album, og det er virkelig skønt at forsvinde tilbage til tiden, hvor det hele ”bare” var en fest.