krisholmes

Karakter: 7/10

Da det kom frem, at Yngves næste plade ville blive en gang blues, var jeg, ligesom de fleste andre, noget skeptisk. ”Han har da ikke forstand på blues,” tænkte jeg. Nu er pladen her og den er præcis som forestillet!

At YJM ikke har forstand på blues, viser sig allerede i sangvalget: Purple er ikke blues. Blues inspirerede til tider, javist, men ikke blues i sig selv. Hendrix og Stones kan måske diskuteres.

Problemet er, at han er inspireret af bands, som er inspirerede af blues, men ikke selv er blues.

Det sjove er, at når han holder sig tilbage (en sjælden gang) er det ikke nødvendigvis dårligt. Men fristelsen for fræs er for stor. Hans guitar græder ikke blidt, den hyler af smerte.

Det er i særdeleshed ikke ’blues’ at posere med 50 nogenlunde ens Fender Strats eller fire Ferrarier.

Hvis bare han havde droppet de fire selv-komponerede og kaldt den ”Inspiration II” kunne vi måske have talt om det…

Som blues plade er dette en 2’er.