Olfert

Karakter: /10

Første gang jeg stiftede bekendskab med "The Violet Hour" var i 1991 da de var opvarmning for Marillion.Det er en af de få gange hvor opvarmnings bandet fængede mere end hovednavnet og dagen efter begyndte jagten på deres CD.
Deres stil er svær at beskrive, jeg har valgt at kalde den prog da det bedst rummer den "drømmende" atmosfæriske musik som også har spor af pop og folk og samtidig er melodisk.
Bandets midtpunkt er den yderst karismatiske sanger og fløjte spiller Doris Brendel, hun kan kaldes en blanding af Janis Joplin og Kate Bush.
Dette er en af mine "all time favorites", en skive jeg stort set altid har lyst til at høre.
Bandet gik i opløsning året efter udgivelsen og dette er så den eneste fulde skive de nåede at udgive.Den var nærmest umulig at opdrive i mange år.I 2009 kom genudgivelsen (med bonus tracks) så endelig og den kan nu erhverves til en rimelig pris.
Så er man frisk på noget lidt anderledes musik så tøv ikke.