sixxdog

Karakter: 7/10

Der findes to kendetegnende sider af Overkill, den ene er den klassisk thrashede og den anden er den groovede og eksperimenterende. Denne skive læner sig klart til sidstnævnte side.

En slags 'I Hear Black' med fuld fart på, og alligevel er der mange fans der finder den både søvndyssende og irriterende. Min egen ambivalens er efterhånden forsvundet, og jeg har lært af holde af både Jekyll og Hyde i Overkill. Bobby 'Blitz's vokal er noget forandret på denne plade, godt ovre i den groovede ende. Det er da klart at høre hvem der spiller ( i hvert fald hvis man er fan), men der spores til tider også lyde som leder tanker hen på bands som Ministry, Pantera og Marilyn Manson. En sær blanding? Tja..men når det nu alligevel lyder som Overkill, så synes jeg bestemt ikke det gør noget.
Altså har vi at gøre med et album der både kan repræsentere genrerne Groove, Industrial og Thrash. Uanset hvad, så er det stadig utrolig velspillet, aggressivt og fængende. Og så har Overkill måske den bedste lyd nogensinde på denne skive! Alle instrumenter står ultra-skarp i høretelefonerne, og man skulle tro der var tale om en mange-millioners produktion fra et stort selskab - som tilbage hos Atlantic i 1991.

Enkelte sange falder udenfor, men langt de fleste er holdbare og nogle går endda hen og bliver klassikere i Overkill regi.

Vi åbner med 'It Lives' som er en rigtig røvsparker i vanlig Overkill stil. Den starter med et tung riff der kendetegner disse thrash-konger, siden går vi over i den groovede afdeling. Hele vejen igennem et gedigent neck-wrecker nummer, en typisk åbner.

'Save Me' er hæderlig, men så heller ikke mere. Riffene har vi hørt før og de industrial-klingende samples er trælse i længden.

Så kommer vi til en af favoritterne herpå - 'Long Time Dyin'' er et typisk Overkill nummer, fed tekst og tunge toner fra D.D. Joe Comeau beviser også sit værd på denne Overkill klassiker. Måske den bedste sang der kom ud af Marino/Comeau æraen.

'Genocya' har nogle fede temposkift og en noget anderledes stil end vi er vant til fra dette band. Ikke en af mine favoritter, lidt for meget Groove Metal for min smag i længden, men man kan ikke andet end nikke respektfuld til en af musikhistoriens bedste bassister.

'Half Past Dead' er et utrolig flot og velskrevet nummer, der uden tvivl tager dig med bukserne ned og pikken i hånden, første gang du hører dette nummer igennem. Anderledes og spændende.

Næste nummer er "F.U.C.T" og selvom det er helt oppe i vanlig Overkill tempo, så finder jeg det musikalske aspekt i sangen ligegyldig, lyrikken er dog ret fed.

På 'I'm Allright' lykkedes det ret godt at inkorporere Industrial i en Groove Metal sang udført af et Thrash Metal band (!) - mid-tempo og tunge bass-linier bliver lagt på med allersikreste hånd.

"The Rip 'N Tear" behøver vist ikke den store introduktion. Det er blevet en klassiker blandt fans og andre dødelige koncert-gængere. Vel nok den eneste "gammeldaws" Overkill-sang på pladen, typisk 'Blitz' humor. Fed guitar.

Ahem...så kommer vi til noget jeg ikke er så vild med, nemlig ballader. Ballader kan såmænd være udmærkede, hvis de vel at mærke bliver udført af de rigtige bands - der er meget lidt troværdighed i at Overkill laver en en 'lighter-sang'. Men okay, jeg må sgu indrømme at den er velskrevet og veludført - positivt overrasket, men jeg synes nu stadig ikke det hører hjemme på et neck-wrecker album.

Den sidste sang er en decideret filler i min bog, klasssk Overkill tempo, men med en mudret lyd. Monoton og intetsigende.


Man skal være modtagelig for nye tiltag og lyde hvis man skal kunne holde af dette album. Jeg var ikke helt klar til det tilbage i 1993, men denne gang har min tilgang være noget mindre fordomsfuld. Jeg har lært at acceptere at Overkill eksperimeterer på hver tredie udgivelse, men jeg må også lige slå fast, at man et eller andet sted altid bliver i det ondeste humør når man hører Overkill - uanset hvilken plade. De kan et eller andet som andre thrash-bands ikke kan. Tekstmæssigt og lydmæssigt er det måske det stærkeste af deres udgivelser nogensinde.

"Then I looked him straight in the eye
And I said hey man
Are you gonna take a long time dyin'?"