-=MP=-

Karakter: 6.5/10

Jeg har altid gået og troet, at lige meget hvad man købte med Jeff Paris, så vil det være kvalitet, så jeg var rigtig glad i låget, da jeg fandt denne skive, men virkeligheden er åbenbart noget andet.

Det hele starter da ok, især de 5 første numre er ganske glimrende, hvor balladen ”Tomorrow May Be Too Late” og ”Fuel To Your Fire” sagtens kunne være med på engelske Skin’s debut, især da det er Neville MacDonald, netop fra Skin der synger Lead.
Sangen ”Freedom Road” er også ok, hvor der er Derek Davis (Babylon A.D) der har overtaget
vokalen, bare synd at nummeret lyder som en dårlig kopi (dog i deres velmagtsdage) af DAD

Helt galt går det så med ”White People” hvor Jeff absolut skal lyde som Bob Marley (fuldstændig malplaceret nummer), og ikke nok med det, så lyder sangen ”Life Of My Broken Heart” noget som Sko & Torp har skrevet til manden, og det er fandma ikke ok.
Han prøver at rette det op på resten af albummet, endda med et instrumental nummer ”Requiem For Stevie Ray”, men det føles som, at gå rundt i Føtex, hvor hylderne ikke er fyldt op.
Så desværre går det ikke, numrene vil bare ikke krybe under huden, og samtidig kunne produktionen altså godt være bedre.

Jeg har prøvet at give dette album mange chancer, men NEJ det holder bare IKKE,

Far er ikke sur, Far er bare skuffet.