Sleazy Dane |
Karakter: 9/10 |
Cloven Hoof var et af de bedste og mest heavy bands i den såkaldte New Wave Of British Heavy Metal. De udgav 4 albums i 80'erne, men stoppede efter A Sultans Ransom i 1989.
Albummet jeg i skrivende stund er ved at anmelde er deres comebackalbum, der blev udgivet på Escape Music i 2006.
Var lidt skeptisk omkring dette album da bassist Lee Payne er eneste tilbageværende bandmedlem fra det gamle lineup. Derfor havde jeg ikke de store forventninger til albummet.
Heldigvis har mine bekymringer vist sig ubegrundet, da albummet i den grad sparker røv.
De spiller i den grad røven ud af bukserne, med riffs ala Judas Priest og en tung groovy omgang heavy metal ala Dio.
Et par af de numre man bemærker ved første gennemlytning er åbningsnummeret "Inquisitor", der har lidt Painkiller over sig. Måske ikke så hurtig som Painkiller, men vildt aggressiv og heavy.
Et andet er "Kiss Of Evil" som imo er skivens bedste nummer. Det har simpelthen et af de fedeste riffs, jeg nogensinde har hørt kørende hele nummeret igennem. FANTASTISK!
Hele albummet er overraskende fedt og bestemt værd at anskaffe. Det er klassisk heavy metal, med meget moderne lyd. Lidt henad Halfords soloskiver.
Matt Moreton synger i øvrigt ganske glimrende, men er ikke lige så god som Russ North der var forsanger på deres "Dominator" og "A Sultans Ransom" album.
Efter dette album blev udgivet vendte førnævnte Russ North og Jon Brown i øvrigt tilbage til bandet og de skulle udgive et nyt album i nærmeste fremtid.
De har lige genindspillet nogle af de klassiske numre fra debuten med Russ North på vokal til en best of udgivelse. Også "Kiss Of Evil" og "Inquisitor" fra denne, er blevet genindspillet med Russ North på vokal. Det skulle efter sigende bare have gjort numrene endnu bedre. Det glæder jeg mig fandme til at høre.
Vil helt sikkert anbefale jeg at tjekke Cloven Hoof ud. Det holder bare 100%
2008-06-23 19:30:15